Velkommen til klassisk musikfestival i Vejby og Tibirke med musik af J. S. Bach.

Mens forbrugs-Danmark igen i år slår sig løs i Black Week og Black Friday i højtråbende udsalgsfarver, har vi nu for andet år i træk et tilbud, der taler mere til den indre ro
– til refleksion og eftertanke.
Bach Week er kulturkalorier, der nærer sjælen og sætter sig på hjertet.

Programmet for BACH WEEK FESTIVAL 2026 er klar!
Dyk ned i det og find dine favoritter. Billetsalget åbner snart!
KONCERTOVERSIGT
MANDAG D. 23.

19.30 ÅBNINGSKONCERT
DEN DANSKE MESSINGKVINTET
17.30 TILKØB – Bag om musikken & mad

TIRSDAG D. 24.

19.30 ALLAN RASMUSSEN
spiller Goldbergvariationer

ONSDAG D. 25.

19.30 Organist
JOHANNES LANG, Thomaskirche, Leipzig
17.30 TILKØB – Bag om musikken & mad

TORSDAG D. 26.

19.30 LUMBYE-AKADEMIET og COPENHAGEN PHIL. Solist OTILIA JOHANNSEN
17.30 TILKØB – Bag om musikken & mad

FREDAG D. 27.

16.30 STEINAA TRIOEN
18.00 TILKØB – Bag om musikken & mad
19.30 NICOLAI KORNERUP 
21.00 #DJ KATRINE RING mixer Bach

LØRDAG D. 28.

15.00 AFSLUTNINGSKONCERT
Theatre of Voices

PROGRAM 2026

Mandag 23. november

KONCERT - Vejby kirke

Foto: Pressefoto

KONCERT - VEJBY KIRKE
Mandag d. 23. november - Vejby Kirke kl. 19:30

Åbningskoncert

bach for brass - den danske messingkvintet

Den danske messingkvintet består af 5 af landets bedste musikere, alle er de lærere fra Det kongelige danske Musikkonservatorium. Om end J.S. Bach ikke selv komponerede musik for messingkvintet, er mange af hans værker velegnede for netop denne besætning, og giver hans musik en ny klarhed og nye klangfarver.

Trompet: Nikolaj Viltoft & Jonas Wiik
Horn: Jakob Keiding
Basun: Jesper Juul
Tuba: Jens Bjørn-Larsen

Dørene åbner 30 min. før koncerten.
Evt. ledige billetter sælges i døren.

TILKØB: BAG OM MUSIKKEN OG FÆLLES MÅLTID
OBS: ved billetkøb til åbningskoncerten er der mulighed for TILKØB af introduktion til koncerten ved Jesper Juul mfl. og Michael Bojesen, samt et let måltid i Vejby Forsamlingshus fra kl. 17.30. Pris 130 kr. + gebyr
Dørene åbner 15 min. før. Der er salg af vin, øl og vand.

Læs mere

 

 

pris koncert 99 kr. + gebyr

Tirsdag d. 24. november

KONCERT - Tibirke kirke

Foto: Camilla Bachhausen

KONCERT - TIBIRKE KIRKE
Tirsdag d. 24. november - Tibirke Kirke kl. 19.30

GOLDBERGVARIATIONERNE

CEMBALIST ALLAN RASMUSSEN

Johann Sebastian Bach udgav i 1741 som 4. del af sin stort anlagte “Clavierübung” en Aria med 30 variationer, som traditionen senere har givet navnet ’Goldbergvariationerne’.

Allan Rasmussen blev i 2020 udnævnt til Slotsorganist ved Frederiksborg Slotskirke og er tillige en af landets førende cembalister. Ved aftenens koncert giver han os sin tolkning af det timelange værk i den oprindelige form, nemlig for cembalo med to manualer.

Dørene åbner 30 min. før koncerten.
Evt. ledige billetter sælges i døren.

Læs mere
Pris koncert 99 kr.

Onsdag d. 25. november

KONCERT - Vejby kirke

Foto: Pressefoto

KONCERT - VEJBY KIRKE
Onsdag d. 26. november - Vejby kirke kl. 19.30

organist johannes lang

thomaskirken, leipzig

Det er med stor stolthed, at BACH-WEEK præsenterer organisten fra Bachs ”egen” kirke, Thomaskirken i Leipzig. Johannes Lang virker som orgelsolist over hele verden og blev som bare 33-årig ansat som organist i Thomaskirken i 2022. Her tog han bl.a. initiativ til ”Gravity Bach” i 2025, hvor han selv spillede samtlige Bachs orgelværker i 22 sammenhængende timer.

Dørene åbner 30 min. før koncerten.
Evt. ledige billetter sælges i døren.

TILKØB: BAG OM MUSIKKEN OG FÆLLES MÅLTID
OBS: ved billetkøb til koncerten er der mulighed for TILKØB af introduktion til koncerten ved Johannes Lang og Michael Bojesen, samt et let måltid i Vejby Forsamlingshus fra kl. 17.30. Pris 130 kr.
Dørene åbner 15 min. før. Der er salg af vin, øl og vand.

Læs mere
Pris koncert 99 kr.

Torsdag d. 26. november

KONCERT - Vejby Forsamlingshus

Foto: Pressefoto

KONCERT - VEJBY FORSAMLINGSHUS
Torsdag d. 27. november - Vejby Forsamlingshus kl. 19.30

BACH, STRYGERE OG FLØJTE

LUMBYE AKADEMIET

Copenhagen Phil er stolt grundlægger af Lumbye Akademiet – Danmarks første professionelle orkesterakademi og det første privatfondede orkesterakademi i Skandinavien. Ved aftenens koncert danner akademisterne sammen med musikere fra Copenhagen Phil et strygerorkester på i alt 13 musikere.

Sammen med det unge fløjtetalent Otilia Zielke Johannsen som solist, skal de bl.a opføre Bachs Orkestersuite nr. 2 I H-mol.

Dørene åbner 30 min. før koncerten.
Evt. ledige billetter sælges i døren.

TILKØB: BAG OM MUSIKKEN OG FÆLLES MÅLTID
OBS: ved billetkøb til koncerten er der mulighed for TILKØB af introduktion til koncerten med medlemmer af Lumbye-Akademiet og Michael Bojesen, samt et let måltid i Vejby Forsamlingshus fra kl. 17.30. Pris 130 kr.
Dørene åbner 15 min. før. Der er salg af vin, øl og vand.

Læs mere
Pris koncert 99 kr.

Fredag d. 27. november

KONCERT - Tibirke kirke

Foto: Lisbeth Holten

KONCERT - TIBIRKE KIRKE
Fredag d. 27. november - Tibirke kirke kl. 16.30

BACH OG BLÆS

STEINAA TRIOEN

De to tvillingesøstre Eva og Maria Steinaa født 1993, er nogle af landets dygtigste træblæsere. Eva Steinaa, obo blev som 20-årig ansat som solooboist i DR Symfoniorkestret, og Maria Steinaa, fløjte, blev i 2019 ansat som solofløjtenist i Göteborg Opera. Ved dagens koncert medvirker desuden pianisten og organisten, David Lau Magnussen.

Dørene åbner 30 min. før koncerten.
Evt. ledige billetter sælges i døren.

Læs mere
Pris koncert 99 kr.
KONCERT - Vejby Forsamlingshus

Foto: Pressefoto

KONCERT - VEJBY FORSAMLINGSHUS
Fredag d. 27. november - Vejby forsamlingshus kl. 19.30

FRA NORD TIL ØST - BACH ER MED PÅ REJSEN

NICOLAI KORNERUP

Den danske pianist og komponist Nicolai Kornerup præsenterer, sammen med det nordiske ensemble LiveStrings og percussionisten Victor Dybbro, en musikalsk rejse, der forener livlig energi og dyb inderlighed. Ved denne specielle koncert forener de Bachs musik både med deres nordiske rødder og store kærlighed til den østeuropæiske folkemusik. De stiller spørgsmålet – “hvordan ville det lyde hvis Bach havde været fra Rumænien? Eller fra Norge?”
Bachs univers blandes denne aften med Nicolai Kornerups nordiske kompositioner, præget af en melankoli og længsel, der møder den vilde og passionerede østeuropæiske musiktradition.
Musikken inviterer både til dansens glæde og grådens forløsning.

Medvirkende:
Nicolai Kornerup – Piano
Live Johansson – Cello
Karen Johanne Pedersen – Violin
Victor Dybbroe – Slagtøj

Dørene åbner 30 min. før koncerten.
Evt. ledige billetter sælges i døren.

TILKØB: BAG OM MUSIKKEN OG FÆLLES MÅLTID
OBS: ved billetkøb til koncerten er der mulighed for TILKØB af introduktion til koncerten med Nicolai Kornerup og Michael Bojesen, samt et let måltid i Vejby Forsamlingshus fra kl. 18.00. Pris 130 kr.
Dørene åbner 15 min. før. Der er salg af vin, øl og vand.

Læs mere
Pris koncert 99 kr.
LOUNGE OG BAR

Foto: Thomas Trans

LOUNGE OG BAR - VEJBY FORSAMLINGSHUS
Fredag d. 28. november - Vejby forsamlingshus kl. 21.00

#DJ KATRINE RING MIXER BACH

Efter koncerten – og når vi alle har fået lidt i glassene, overtager #DJ Katrine Ring salen – efter en kort introduktion fra Michael Bojesen. Er man fast lytter til det daglige radioprogram Natsværmeren på P2, vil man kunne nikke genkendende til hendes kunstneriske greb. Efter nogen tid glider #DJ Katrine Ring i baggrunden, baren er åben – og loungestemningen breder sig når #DJ Katrine Ring spiller musik af Bach og det, der ligner.

Hun har tidligere taget fat i Rued Langgaard, Vagn Holmboe, Fauré og andre klassiske komponister.

 

#DJ KATRINE RING ER INKLUDERET I KONCERTPRISEN

Lørdag d. 28. november

KONCERT - Vejby kirke

Foto: Julien Chavaillaz Studio

KONCERT - VEJBY KIRKE
Lørdag d. 28. november - Vejby kirke kl. 15.00

AFSLUTNINGSKONCERT

THEATRE OF VOICES

I lighed med de to sidste år bliver det det anerkendte vokalensemble, Theatre of Voices under ledelse af Paul Hilliier, som afslutter festivalen. De to forrige år har budt på 3 af Bachs 6 store motetter, og i år skal vi høre de 3 sidste: Der Geist hilft unsrer Schwachheit auf, Fürchte dich nicht, ich bin bei dir og Komm, Jesu, komm.

Ved koncerten medvirker desuden organist fra Trinitatis Kirke, Søren Christian Vestergaard.

Koncerten optages og sendes senere på DR P2.

Dørene åbner 30 min. før koncerten.
Evt. ledige billetter sælges i døren.

Læs mere

Theatre of Voices har udgivet tæt på 40 albums og modtaget adskillige Grammy (2010), P2- og andre priser. Gruppen blev grundlagt i London i 1990 af den engelske dirigent Paul Hillier og blev af Carnegie Hall annonceret som ’go-to-ensemble’ for moderne komponister i 2025. Produktionerne dækker over 1000 års musik og har ofte sceniske elementer.

———–

Theatre of Voices har været nomineret til Nordisk Råds Musikpris to gange og optræder på prominente festivaler, koncertsale og operahuse som Teatro Real og Palais Garnier, Lincoln Center og Carnegie Hall, Barbican Center, Sydney Opera House og Elbphilharmonie, og har samarbejdet med en lang række internationalt anerkendte ensembler som Kronos Quartet, London Sinfonietta og Smith Quartet.

Ensemblet har optrådt som hologrammer i Hong Kong og flere gange lagt stemmer til computerspil scores og filmmusik som bl.a. som Oscar-vindende La Grande Bellezza (Paolo Sorrentino), Arrival (Denis Villeneuve), Selvmordsturisten (Jonas Alexander Arnby) og finske The Woodcutter Story (Mikko Myllylahti).

Gruppens distinkte og klare lyd har sikret samarbejde med verdens førende komponister som Arvo Pärt, Steve Reich, Julia Wolfe, Kaija Saariaho, John Luther Adams, Galina Grigorjeva og danske komponister som Pelle Gudmundsen-Holmgreen, Fuzzy, Signe Lykke, Peter Navarro-Alonso og Line Tjørnhøj.

Theatre of Voices er Specialensemble under Statens Kunstfond 2024-27 og støttes af bl.a.  Augustinus Fonden.

 

Pris koncert 99 kr.
Venues

Vejby Kirke,
Kirkebakken 6, 3210 Vejby

Vejby Forsamlingshus,
Stationsvej 14, 3210 Vejby

Tibirke Kirke,
Tibirke Kirkevej 2, 3220 Tisvildeleje

BACHWEEK er støttet af
Kontakt

info@bachweek.dk

Initiativtager og kunstnerisk ansvarlig, organist ved
Vejby og Tibirke Kirker,
Michael Bojesen.